PANDATTACK

Vores historie

 

Ballerup Esport er en af Danmarks største og ældste esportsforeninger. Ballerup Esport åbnede dørene første gang d. 16. november 2012, og genopstod, efter en kort pause i 2018, d. 18. marts 2019. Ballerup Esport er en sportsklub for udøvere inden for esport, og i dag en af landets førende esportsforeninger. Tilbage i 2014 vandt Ballerup Esport prisen som årets forening i Danmark - for det store arbejde foreningen gjorde i samarbejde med kommunens ungdomsskolenudervisning inden for esport, og igen i 2019 var foreningen nomineret til selv samme pris - for at have genopbygget foreningen og den markante vækst foreningen havde formået, med mere end 100 nye esportsudøvere på bare 6 måneder.


Ballerup Esport var centale i udviklingen af den esporttræneruddannelse som findes idag, og store esportshold som Astralis og Heroic og mange flere, har igennem tiden været forbi og bruge Ballerup Esport som træningssted til deres turneringsdeltagelser. 


Ballerup Esport en er i dag en af Danmarks hurtigst voksende esports-foreninger. Vi har fokus på fælleskab, tryghed og udvikling inden for esport, og arbejder for at blive et af landets bedste talentudviklingsmiljøer. I 2019 blev vi venskabsklub med den professionell esports-organisation Cph Flames, således at vores største talenter har mulighed for at tage også det næste skridt, i trygge og udviklende rammer.


Vi tænker hele mennesket når vi arbejder med esport, og hos Ballerup Esport gør et sundt sind sig bedst i en sund krop. Derfor har vi en række principper for træning, og regler i forhold til hvad der må indtages af mad og drikke i vores lokaler. Vi arbejder på de tekniske, taktiske, psykiske, fysiske og sociale aspekter af esporten, og dette afspejler sig i både den måde i træner, konkurrerer og er sammen på.


Ballerup Esport er beliggende i Ballerup Kommune, og klubbens maskot er en panda. Af samme grund har vi tillagt os navnet Pandattack (som er en sammenskrivning af panda og attack). Foreningen drives af frivillige ledere, forældre og trænere i fællesskab. Vi hygger os i hinandens samværd, hjælper hinanden og arbejder for at skabe de bedst mulige rammer for talentudvikling inden for esport.

 

Er du nysgerrig på at høre mere om hvad Ballerup Esport kan give dig af muligheder, så tøv endelig ikke med at kontakte os.


Ballerup Esport støtter op om det etiske kodeks i esport