PANDATTACK

Børne-CS:GO

 

Børne-CS:GO er for børn fra ca. 8 til 10 år (almindelig børne-esport er fra ca. 6-10 år), og er en god måde at træne hensigtsmæssige spillevaner og fællesskab med andre børn specifikt inden for spillet Counter Strike - Global Offensive.


På Børne-SC:GO er det kunne dette spil der trænes i. Spillet CS:GO er meget teknisk og taktisk betonet spil, der kræver gode kommunikative evner og holdsamarbejde. På børne-CS:GO er disse ting i fokus - på et børnenivau. Træning sker under vejledning af voksne, og der modificeres i spillets udtryk ved fx at tilpasse indstillinger, så der spilles uden blod, med mindre hold, på en mindre bane osv. Disse tilpasninger, der gør spillet mindre brutalt, er der ikke taget hensyn til ved spillets officielle PEGI-mærkning. Du kan læse mere om retningslinjerne for PEGI-mærkninger i denne forældreguide (PDF)


Børne CS:GO er et springbræt til vores ungdoms-CS:GO, hvor også det mentale og fysiske aspekt er en del af træning.

Børne-CS:GO

For børn fra ca. 8-10 år.
Medlemskab er inkluderet.

360,- kr./halvår
(halvårlig forudbetaling)

Alle i Ballerup Esport skal følge vores regler. Vi ønsker at Ballerup Esport skal være et trygt sted at være, og at snakker ordentligt og hjælper hinanden. Du kan finde vores regler her


Forældre er meget velkomne til at blive under træning, og evt. lave sig selv en kop kaffe mens man venter. Det kan være i esports-lokalet med sit barn (hvis der er plads), eller i vores fællesarealer. Ofte er det en hjælp hvis forældre hjælper med at logge barnet på sin spilprofil. Vi fraråder dog at forældre blander sig under træning. Har man spørgsmål vedr. træning eller andet, bedes man vende dette med sit barn, en af klubbens ansvarlige ledere, eller med træneren enten før eller efter træning. 


Bemærk at jeres barn så vidt muligt selv skal kunne logge ind på sin egen Steam-profil. Denne skal være oprettet hjemmefra. Til børne-CS:GO spilles kun med pc, tastatur og mus.


Prisen er pr. hold og betales forud. Der trænes én gang ugentligt i 1 1/2 time. Udover træning er der mulighed for at deltage i  diverse LAN-events og klubarrangementer (deltagerbetaling kan være påkrævet). På siden Hold og træningstider vil du kunne se hvilke dage og tider vores børne esports-hold træner.


Medlemskab opkræves halvårligt (1. februar og 1. august). Melder du dig ind i den mellemliggende periode, betales forholdsmæssigt svarende til det antal måneder der resterer indtil næste opkrævning.


Sker det at en træner må trække sig midt i en sæson, og vi som forening ikke kan finde en passende erstatning, vil udøverne få refunderet de resterende ikke-påbegyndte måneder der er tilbage af esports-medlemskabet.



Ballerup Esport støtter op om det etiske kodeks i esport