Om Ballerup Esport

 

 

Hele gaming-området er et område i rivende udvikling. Rundt om i mørklagte værelser over hele verdenen sidder unge draget til computerskærmene, og kæmper om ære og videre avancement til næste niveau. Det er en verden i rivende udvikling, og med rette en verden det kan være svært at sætte sig ind i som forældre. 

 

Viderudviklingen af gaming er det der kendetegnes som esport. Digital sport hvor specifikke arbejdskrav og samarbejde under svære forhold er i fokus. Med esport flyttes det individuelle fokus over på fællesskabet. Spillere træner som hold og bliver trænet af en coach i hvordan man lægger strategier, kommunikerer og reagerer under pres, udnytter hinandens styrker og lære af sine fejl.

 

Ballerup Esport er stiftet med det formål at skabe trygge og udviklende rammer for gaming og esport. Egentlig går navnet Ballerup Esport tilbage til 2012, hvor man som en af de første foreninger i Danmark satte esport på landkortet. Foreningen lukkede i 2017 grundet manglende ressourcer. I 2019 åbnede foreningen Egebjerg Esport i Ballerup, og voksede sig på blot et halvt år til mere end 100 medlemmer. Det blev derfor besluttet at foreningen skulle skifte navn til Ballerup Esport, og bygge videre på de stolte traditioner inden for esport, som har kendetegnet Ballerup Kommune i mange år.


Derfor er navnet Ballerup Esport i dag en videreudvikling af Egebjerg Esport, en af Danmarks hurtigst voksende esports-foreninger, hvor fokus er på at skabe et sted, hvor man kan være sammen med ligesindede, og dele sine online oplevelser. Vi tænker at fokus på fælleskab, tryghed og udvikling, er det bedste afsæt for en lang karriere i esporten, og vi ønsker på sigt at Ballerup Esport bliver førende inden for den tidlige talentudvikling af kommende esport-stjerner. Vi har derfor indgået et samarbejde med den professionell esports-organisation Cph Flames, således at vores største talenter har mulighed for at tage også det næste skridt, i trygge og udviklende rammer.


Vi tænker at et sundt sind bedst gør sig i en sund krop. Derfor har vi visse regler i forhold til hvad der må indtages af mad og drikke i vores lokaler. Ydermere har vi adgang til faciliteter som bordtennis, billard, bordfodbold og fine udendørsfaciliteter med legeplads, bålplads og meget mere.

 

I Ballerup Esport skal der være plads til alle. Vores forening er beliggende i Ballerup Kommune, med teamlokaler i bydelen Egebjerg, tæt på også Herlev, Værløse, Måløv, Skovlunde og Gladsaxe. Foreningen drives af frivillige ledere, forældre, trænere og gamere i fællesskab. Vi hygger os i hinandens samværd, hjælper hinanden og arbejder for at skabe de bedst mulige rammer for at dyrke vores passion for esport.

 

I Ballerup Esport passer vi på hinanden, og giver forældre et kvalitetstilbud, hvor deres barn kan udvikle sine evner inden for computerspil. Vi har tilbud til både børn, unge og voksne - og har du lyst til at høre mere om hvad et medlemsskab hos Ballerup Esport kan give af muligheder, så tøv endelig ikke med at kontakte os.

 

 








 


Fællesskab - Tryghed - Udvikling

MEDIERÅDET FOR BØRN OG UNGE