Medlemskab

 

Ballerup Esport er en esport-forening. Kun foreningens medlemmer har adgang til vores faciliteter. Et medlemskab hos Ballerup Esport inkluderer ikke selve esports-delen. Denne træning er et tilkøb, hvor man som en del af et team, arbejder med de elementer man skal mestre, for at få succes individuelt og som hold. På siden "Træningstider" vil du kunne se hvornår vores esports-hold træner. Vi forbeholder os retten til at optage anmodninger på en venteliste, såfremt der ikke er flere ledige pladser, eller tilbyde et af de andre hold hvor der er plads. Er du usikker på om du skal melde dig ind, er du velkommen til at besøge os og se, hvordan det hele ser ud. Vi tilbyder dog ikke prøvetræning. Har du spørgsmål så tøv endelig ikke med at kontakte os.

Medlemskab


40,- kr./måned (halvårlig forudbetaling)


Medlemskabet giver adgang til vores arrangementer, deltagelse  i turneringskampe (spillelicens påkrævet) i vores lokaler og LAN-events, samt førsteret til deltagelse på esports-hold (kræver tillæg til medlemsskab), samt stemmeret ved vores årlige generalforsamling.


Medlemskab opkræves 1. september og 1. marts. Melder du dig ind i den mellemliggende periode, betales forholdsmæssigt svarende til det antal måneder der resterer indtil næste opkrævning.

Børne Esport (tillæg til medlemskab)

For børn fra 5-10 år.

+20,- kr./måned (halvårlig forudbetaling)

Søndage om formiddagen hygger vi med esport-træning for børn mellem 5-10 år. Vi hygger med forskellige computerspil og mobilspil. Medbring selv tablet/smartphone hvis det er denne type spil du spiller. Vi har pc'ere - så dette skal ikke medbringes.


Bemærk at de børn der spiller computerspil, skal logge ind på deres egen profil. Denne skal være oprettet hjemmefra inden for de spil I ønsker at jeres barn spiller.

BØRNE ESPORT

Esport træning (tillæg til medlemskab)


+75,- kr./måned (halvårlig forudbetaling)


Prisen er pr. holdmedlem pr. hold og betales forud. Sker det at en træner må trække sig midt i en sæson, og vi som forening ikke kan finde en passende erstatning, vil udøverne få refunderet deres penge, svarende til 75,- kr. for hver ikke-påbegyndt måned, der er tilbage af esports-medlemskabet.


Holdtræning er mellem 2-3 timers træning én gang ugentligt. Der arbejdes med specifikke spilelementer, og det forventes at udøverne træner hjemme frem mod næste træning.


Vi tilbyder ikke prøvetræning, men man er velkommen til, efter aftale, at kigge forbi og se hvordan træning foregår.


Deltagerne tilbydes  at indgå på vores kamphold i Esportligaen. I sæsonen, som løber fra oktober til maj, tilføjes spillere i de udstrækning der er pladser på eksisterende hold. Deltagelse i Esportligaen forudsætter spillerlicens (app.esportligaen.dk/signin) og sker efter forudgående aftale med Ballerup Esport.


Udover Esportligaen deltager vi i diverse LAN-arrangementer og weekendturneringer (forvent deltagebetaling for deltagelse i disse), ligesom vi afholder vores egne arrangementer (se vores kalender for disse datoer).


På siden "Træning og tider" vil du kunne se hvilke dage og tider vores esports-hold træner. Vi niveauinddeler ikke mellem holdene, så der er fx ikke niveaumæssig forskel på "Fornite hold A" og "Fortnite hold B".


NB: Det er ikke muligt at være tilknyttet esport-holdtræning i Ballerup Esport, uden ikke samtidigt at være medlem af vores forening.

LAN-teamet (tillæg til medlemskab)

For unge og voksne fra 15 år.

+130,- kr./arrangement (betales via mobilepay nr. 672531, senest tre dage inden det arrangement du deltager i)

Ballerup Esports LAN-team mødes normalt den 2. weekend i hver måned (se vores kalender for næste LAN). LAN'et afvikles i vores lokaler og starter fredag kl. 18:00 til søndag kl. 16:00. I prisen er inkluderet 2 x morgenmad, 2 gange frokost og 2 x aftensmad. Alt gamerudstyr  du har brug for skal du selv medbringe. Vi sætter borde op overnatning sker på egen medbragt madras.


Har du yderligere spørgsmål omkring disse LAN-arrangementer kan du rette henvendelse via LAN-teamets egen Discord-server: https://discord.gg/whwp8wd.


MEDIERÅDET FOR BØRN OG UNGE